Rådgivning

Jeg tilbyder al form for rådgivning. Det kan være, I overvejer at få et nyt kæledyr og har brug for hjælp til at vælge. Jeg tilbyder også at være en fysisk del af processen – og tager gerne med på besøg hos en kennel/opdrætter o.lign. Det kan give ekstra tryghed at vide, at der er en til at stille de spørgsmål, man ikke selv havde tænkt på. Det er en stor beslutning at få et kæledyr og derfor er det også rart at vide, at man har være grundig i sin research af kæledyrets temperament, racespecifik adfærd, opdrættersted mv.

Adfærdsterapi

Dit kæledyrs adfærd kan nogle gange være en udfordring – både for jer som ejere og for kæledyret selv. Jeg tilbyder rådgivning og egentlige terapiforløb. Vi tager en indledende samtale for at vurdere kæledyrets behov og jeres holdning og sammen lægger vi en plan for et forløb. Det vil altid være et individuelt forløb og vi vil være i tæt dialog.

Ny hund/kat/hvalp/killing

Det er altid en glæde at få et nyt familiemedlem. Og det er altid en fornøjelse for mig at møde det nye medlem første gang. Jeg afsætter generelt god tid til konsultationen men altid ekstra tid til kæledyr, der kommer første gang. Min erfaring har vist mig, at tiden betyder noget i forhold til at undersøge grundigt samt og ikke mindst at skabe en god kontakt til dit kæledyr. Dette er med til at sikre, at dit kæledyr slapper af og får en god oplevelse med dyrlægen.